Når vejret bliver koldt, dagene kortere og vinteren føles lang, kan blomstrende hyacinter, amaryllis og tulipaner være med til at skabe forårshumør i vindueskarmen. Og så er det bare sjovt at følge med i løgenes udvikling. Løgene kan ikke tåle at stå direkte i vand – så rådner de. Derfor kan man f.eks. bruge hyacintglas, hvor rødderne har adgang til vand mens selve løget står tørt. Hvis du ikke lige har hyacintglas i skabet, kan du sagtens bruge et almindeligt glas med vandperler i stedet.
Du skal bruge:
Først hælder du vandperler og vand i glasset. Vi har valgt at bruge gennemsigtige vandperler - så er det nemt at følge med i, hvornår løget slår rødder. Det tager ca. 4-6 timer for vandperlerne at nå deres fulde størrelse.
Hæld overskydende vand fra og stil løget ovenpå vandperlerne. Og så er det ellers bare at vente.
Når løget spirer, kan rødderne selv suge det vand de har brug for, uden at vandperlerne skader løget. På den måde er vandperlerne både praktiske og dekorative, mens du venter på, at dit løg blomstrer.
Efterhånden som vandet blive brugt af løget eller fordamper vil vandperlerne svinde i størrelse. Så ved du, at det er tid til at ”vande” perlerne. Afhængig af temperatur, indeklima og planten vil vandperler kunne klare sig selv i ca. 2-4 uger. Hvis du hælder mere vand på end vandperlerne kan optage, er det vigtigt, at der ikke er så meget vand i glasset at selve løget står i vand.
Kommentar